Kunstige blomster

Kunstige blomster er bare lidt mere medgørlige end naturlige blomster. Kunstige blomster skal ikke vandes, de er forholdsvist billige, de holder som regel indtil man ikke gider se på dem mere og måske indeholder de endda ståltråd, så du selv kan bøje, forme og indstille blomsten efter behov.

Selvfølgelig er den naturlige og ægte blomst eller plante at foretrække over kunstige blomster. Der er bare noget flot og umiddelbart over blomster fra naturen, men de kræver vand og pleje og i visse situationer vil en kunstig udgave af slagsen være langt mere praktisk. For det eneste man skal gøre for at vedligeholde sine kunstige blomster, er sådan set at støve dem af i ny og næ.

Det er klart, at kvaliteten på kunstige blomster varierer. Afhængigt af hvor blomsterne bliver placeret, skal du vurdere hvor god kvaliteten af den kunstige blomst skal være. Skal blomsten stå i midten af spisebordet skal den være af høj kvalitet – står den øverst på en reol, er det lidt mere underordnet.

Det skal gerne være sådan, at gæster bliver nødt til at føle på blomsten, for at blive klar over om den er kunstig eller ej. Her kan især grønne planter være svære at gennemskue. Så snart der er deciderede blomster på planterne er det ofte nemmere.

 

Hvor kan jeg købe kunstige blomster?

Det kan du ofte i butikker såsom Søstrene Grene og IKEA. Faktisk har IKEA et ganske fornuftigt udvalg af kunstige blomster, hvor du selv kan sammensætte din buket, og mange af dem indeholder den praktiske ståltråd.

 

Billede: Mohsin K. / Unsplash.com

Share: