Hus & Have

Vinduespudsning – sådan gør du

3 mænd hænger på bygning og vasker vinduer

Her får du et par tips til den korrekte måde at vaske vinduer, så resultatet bliver skinnende rent og professionelt – uden striber. Bl.a. handler det om at vaske vinduerne i koldt vand med opvaskemiddel, og være hurtig og grundig.

 

Når du skal pudse vinduer, har du brug for følgende ting

  • Spand
  • Koldt vand fra hanen – som kommes i spanden
  • Opvaskemiddel – som kommes i spanden med vandet
  • En indsæber eller svamp
  • Skraber
  • En klud – som ikke efterlader fnug (fx en microfiber klud)

 En del af tricket ved at pudse vinduer uden striber, er at gøre det hurtigt og grundigt. 

 

Rækkefølgen skal være:

  • Sæbe ruden godt og grundigt ind med svampen som er dyppet i spanden.
  • Bruge skraberen i vandrette bevægelser, og med et sving i håndleddet, at skrabe det hele af igen. Der skal gerne være lidt overlap mellem hvert skrab, for at undgå striber.
  • Kanten af vinduet tørres af med den tørre klud.

Voilà, du har nu rene vinduer – helt uden striber.

 

Øvelse gør mester

Og når du pudser dine vinduer, kan du stille og roligt fornemme, hvordan hurtig og grundig udførelse, giver et flot resultat.

Lad være med at gøre andet, end denne guide beskriver. Mange har tendens til at hælde forskellige former for rensemidler ned i vandet – men faktisk er det helt tilstrækkeligt blot at benytte vand og opvaskemiddel. Hvem siger det behøver at være dyrt?

Og husk – du kan pudse vinduer i alt slags vejr. Det handler blot om at benytte koldt vand og være lidt hurtig på fingrene. Så der er ingen undskyldning for ikke at gå i gang.

Kilde billede: Nuno Silva/Unsplash.com

Share: