DIY

Sådan hækler du en magasinholder

Magasinholder - kilde:unsplash

Drømmer du om et lille diy-projekt til de mørke efterårs- og vinteraftner – og har du en smule erfaring med at hækle, så kan du forvandle et par ruller Zpagetti-garn til en fin magasinholder. Et hyggeligt projekt, der samtidig giver stemning og nærvær i din indretning.

DET SKAL DU BRUGE:
* Garn, Zpagetti hooked, 9 mm (tykkelsen kan variere lidt fra nøgle til nøgle).
* Magisk ring
* Hæklenål

FORKORTELSER:
fm = fastmasker
2i1 = hækl 2 fm i 1 fm
omg = omgang
lm = luftmasker

SÅDAN GØR DU:

BUND
1. Start med at vikle garnet 2 gange om 2 fingre. Hækl 8 fm om den magiske ring, og stram til, så ringen slutter tæt.

2. Hækl 2i1 i alle masker = 16 fm i alt.

3. Hækl 1 fm, 2i1 omg ud = 24 fm i alt.

4. Hækl 2 fm, 2i1 omg ud = 32 fm i alt.

5. Fortsæt med at lave udtagninger ved, at der på hver omg øges med 1 maske mellem hver udtagning. I stedet for at tælle omgange, kan du nøjes med at hækle 2i1 i den sidste af 2i1 maskerne fra første omg. På denne måde slipper du for at tælle hele tiden.

6. Når du har 5 fm mellem hver 2i1, stoppes udtagningerne. Vend arbejdet, så skiven vender med ret-siden ned ad.

7. Stik nålen ned i næste maske, og op igen i den næste maske.

8. Slå om hæklenålen, træk omslaget gennem, og hækl masken som en fm. Fortsæt med at hækle fm på skiven hele omg rundt ved at hækle ind i forrige maske og næste maske = du har det samme antal masker på oversiden som i skiven.

SIDER
Du har nu hæklet en fast kant, der gør, at magasinholderen/tasken står stabilt, mens du har vendt hækleretningen fra bunden til taskens “krop”, så er du klar til at hækle taskens “sider”.

1. Hækl 1 omg fm.

2. Hækl 6 fm, 2i1 omg ud

3. Hækl fundt i fm, til tasken måler 21 cm i højden. Nu skal der hækles hank.

HANK
1. Hækl 60 lm, spring 16 fm over, hækl 15 fm, 60 lm, 16 lm.

2. Spring næste fm over, og placér en markør, før du hækler 1 fm i hver lm hen over, hækl fm over de næste 14 fm, spring 1 fm over, og hækl igen 1 fm i hver lm over hanken, spring 1 fm over, og hækl hen til mærket.

3. Bryd garnet og hæft ender.

Vil du have endnu mere inspiration til, hvordan du hækler i Zpagetti-garn, kan du besøge dygtige Camilla på bloggen camilla-karamella.blogspot.dk.

 

Billede: boligmagasinet.dk / Pinterest

Share: